Betingelser For Brug

I det følgende er BackupBob.com c/o Unica Net ApS, Karlslunde Strandvej 76, DK-2690 Karlslunde, Danmark, CVR. 35248021 benævnt "BackupBob, "Vi", "Vores" og "Os".
BackupBob er en online service som giver brugerne mulighed for at gemme filer online, tilgå dem via netværk, dele dem med andre BackupBob bruger og udgive dem på Internettet.

Services udbudt af BackupBob inkluderer websitet www.backupbob.dk og andre websites administreret af BackupBob (benævnt "BackupBob Websites"), BackupBob software applikationer og alle andre funktioner, indhold og applikationer som BackupBob tilbyder fra tid til anden i forbindelse med BackupBob Websites og benævnes samlet "BackupBob Services".

Disse Betingelser For Brug (benævnt "Betingelser" eller "Betingelserne") udgør en juridisk bindende aftale mellem brugeren og BackupBob og regulerer brugen af BackupBob Services. Ved brug af BackupBob Services accepterer du at være bundet af Betingelserne, uanset om du er "Besøgende" (hvilket betyder at du blot besøger websitet, f.eks. for at opnå adgang til filer der deles af andre brugere eller at du selv er "Kunde" (dvs. at du har registreret dig som bruger af BackupBob Services).
Termen "Bruger" betyder i det følgende enten en Kunde eller Besøgende.
Du har kun lov at benytte BackupBob Services hvis du accepterer at være bundet af denne aftale og iøvrigt overholder gældende lovgivning på området.
Gennemlæs derfor grundigt Betingelserne og gem dem evt. til senere brug.
Hvis du ikke accepterer Betingelserne skal du øjeblikkeligt forlade websitet og ophøre med brugen af BackupBob Services.
Ønsker du at blive Bruger, dele data med andre Brugere og gøre brug af BackupBob Services skal du gennemlæse Betingelserne og indikere din accept i løbet af bestillingsproceduren.
BackupBob forbeholder sig ret til at ændre i Betingelserne fra tid til anden og sådanne ændringer er gældende fra offentliggørelsen på BackupBob Websites.
BackupBob forpligter sig til at meddele ændringer i Betingelserne til Brugerne via email. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne har du ret til at opsige din BackupBob brugerkonto.
Såfremt du fortsætter brugen af BackupBob Services efter Betingelserne har været offentliggjort på BackupBob Websites i mindst en måned accepterer du at være bundet af disse.
Det er derfor vigtigt at du regelmæssigt gennemser Betingelserne så du holder dig opdateret omkring eventuelle ændringer.

  1. Brug af BackupBob Services
    1. Brugen af og tilmelding til BackupBob Services er ugyldig hvor det er forbudt ved lov.

    2. Ved brug af BackupBob Services, tilkendegiver og garanterer du at:
      1. alle kunde og brugeroplysninger du angiver er sandfærdige og nøjagtige;
      2. du vil vedligeholde informationernes sandfærdighed og nøjagtighed;
      3. du er myndig og over 18 år;
      4. din brug af BackupBob Services ikke overtræder gældende lovgivning og regulativer;


    3. Når du bliver Bruger bliver du bedt om at vælge et password.
      Dit password er privat og må ikke deles med andre.
      Du er alene ansvarlig for at dit password vedbliver at være ukendt for andre.
      Du accepterer hermed at du ikke må anvende andre Brugeres konti eller passwords.
      Du accepterer at give BackupBob besked straks du får kendskab til eller mistanke om uautoriseret brug af dine Brugeroplysninger eller konto.
      Du bærer alene ansvaret for enhver brug af din BackupBob konto.
    4. Du må kun oprette og bruge én brugerkonto per ordre betalt via BackupBob Websites

    5. Du må ikke benytte BackupBob Services på en måde overtræder gældende lovgivning eller som krænker 3. parts rettigheder, ej heller give andre lov til at gøre det.
    6. Uden at begrænse det tidligere anførte, erklærer du at du ikke vil benytte BackupBob Services til nogen af følgende aktiviteter:
      1. kriminelle eller tvivlsomme handlinger som f.eks. børnepornografi, bedrageri, transmittering af uanstændigt eller stødende indhold, handel med ulovlige stoffer eller medicin, hasard spil, chikane, forfølgelse og overvågning af personer og organisationer, spamming, spimming, afsendelse af virus eller andre skadelige filer, krænkelse af ophavsret og patenter eller tyveri af erhvervshemmeligheder;
      2. reklamering eller uanmodet henvendelse til andre Brugere om at købe eller sælge produkter og ydelser via BackupBob Services.
        Du må ikke transmittere kædebreve eller andre former for junkmail til andre Brugere.

        Det er ligeledes en overtrædelse af disse Betingelser at bruge nogen form for information om andre Brugere opnået via BackupBob Services til at kontakte, markedsføre eller sælge til andre Brugere uden deres udtrykkelige og forudgående accept;
      3. enhver form for automatisering af systemet, som f.eks. brugen af scripts tilføje medlemmer eller kopiere filer;
      4. forstyrrelse eller afbrydelse af  BackupBob Services eller at skabe unødig belastning af BackupBobs netværk og andre services tilknyttet dette;
      5.  udgive sig for at være en anden Bruger eller person.
      6. enhver form for brug af andre Brugeres konti, brugernavn eller password, udlevere disse til 3. part eller tillade andre at benytte din konto;
      7. sælge eller på anden måde overføre din BackupBob brugerkonto;
      8. bruge enhver form for information opnået gennem BackupBob Services til at chikanere, misbruge eller skade en anden person eller organisation;
      9. enhver form for brug af BackupBob Services på en måde som omgås eller bryder gældende lovgivning og regler;
    7. Vi tager alle rimelige forholdsregler for at sikre BackupBob Services altid er tilgængelige for dig, men vi hæfter under ingen omstændigheder for afbrydelser eller utilgængelighed af BackupBob Services.
    8. BackupBob forbeholder sig rettigheden til, efter eget skøn, at afvise, begrænse, suspendere eller opsige din adgang helt eller delvist, og på et hvilket som helst tidspunkt,  til BackupBob Services med eller uden forudgående varsel.
  2. Indhold
    1. BackupBob tager ikke ejerskab på nogen måde ejerskab af tekst, filer, billeder, fotos, video, lyd, musikalske værker eller andet matriale (fremover benævnt  "Indhold") som du uploader, deler eller opbevarer via BackupBob Services.
    2. Du anerkender og accepterer at intet Indhold du uploader til BackupBob Services krænker andres privatliv, ejendomsret, intellektuelle rettigheder (herunder ophavsret), kontraktmæssige rettigheder eller andre former for rettigheder.

      Du accepterer at hæfte for alle former for royalties, gebyrer eller andre former for forpligtelser og krav som opstår i forbindelse med Indhold som du uploader til BackupBob Services.
    3. Uden at begrænse det foregående, erklærer du at du ikke vil uploade Indhold til BackupBob Services som:
       
      1. er åbentlyst krænkende eller opfordrer til racisme, had eller fysisk vold af nogen art mod enhver gruppe eller individer; 
      2. Chiakanerer eller opfordrer til chikane af en anden person;
      3. udnytter folk på en seksuel eller voldelig måde;
      4. indeholder nøgenhed, vold eller andet af stødende karakter eller indeholder links til pornografiske websites;
      5. indsamler personlig information fra personer under 18;
      6. udbreder information som du ved med sikkerhed er falsk, misvisende eller opfordrer til illegale aktiviteter eller handlinger som er krænkende, truende, uanstændige, ærekrænkende eller injurierende;
      7. fremmer illegal eller uautoriseret kopiering af andre personers ophavsretsmæssige ejendom, så som at udbyde piratkopieret software eller links der til, oplysninger om hvordan producent-installeret kopibeskyttelse omgås eller udbredelse af piratkopieret musik og links der til;
      8. indebærer  transmission af "junk mail", kædebreve eller uopfordret masseforsendelse, instant messaging, "spimming" og "spamming";
      9. fremmer eller udbreder enhver form for kriminel handling eller instruerer i udførelsen af illegale aktiviteter inklusive, men ikke begrænset til, fremstilling eller køb af ulovlige våben, krænkelse af privatlivets fred eller udbredelse eller fremstilling af computer vira;
      10. udbeder sig password eller anden personlig information med henblik på kommercielle eller ulovlige formål;
      11. indebærer kommercielle aktiviteter og/eller salg uden Vores skriftlige godkendelse, såsom  konkurrencer, lodtrækninger, byttehandel, reklamering eller pyramidespil;
      12. indeholder fotografier af andre mennesker som ikke forudgående har givet deres samtykke eller accept;
    4. Når du gør brug af BackupBob Services til at gøre Indhold tilgængeligt for andre Brugere ("Delt Indhold"):
      1. giver du BackupBob en begrænset licens til at bruge, redigere, offentligt at fremvise, reproducere og distribuere Indhold delt af dig på og via BackupBob Services;
        Den licens du giver BackupBob er ikke-eksklusiv, vedvarende, fuldt betalt og royalty fri, sub-licenserbar og verdensomspændende;
      2. erklærer og garanterer du at Delt Indhold er ejet af dig eller at du på anden måde har rettighederne til at give den i denne sektion omtalte licens;
    5. BackupBob har ret til, efter eget skøn, at slette alle former for Indhold som overtræder Betingelserne eller som vi anser for at være upassende;
    6. BackupBob påtager sig intet ansvar for nogen former for fejl, udeladdelse, forstyrrelser, tab, defekt, tyveri, ødelæggelse af, uautoriseret adgang til eller ændring af noget som helst Indhold du uploader til BackupBob Services.
    7. Du er alene ansvarlig for det Indhold du uploader til BackupBob Services samt enhver form for Indhold eller information som du transmitterer til andre Brugere og for din interaktion med andre Brugere. BackupBob godkender ikke og har ingen kontrol over Indhold uploadet af Brugerne.

      Indhold bliver ikke nødvendigvis gennemset af BackupBob og afspejler ikke nødvendigvis BackupBobs meninger og holdninger.
      BackupBob yder ingen form for garantier for  nøjagtigheden og pålideligheden af Indhold og information som udveksles mellem Brugerne.
    8. BackupBob påtager sig intet ansvar for overvågning og godkendelse af Indhold uploadet af Brugerne. Såfremt BackupBob alligevel, på et tidspunkt, efter eget skøn vælger at overvåge eller godkende Indhold påtager Vi os alligevel intet ansvar for Indholdet, ingen forpligtelser til at redigere eller slette upassende Indhold og intet ansvar for en Brugers handlinger i forbindelse med upload af sådant Indhold.
    9. BackupBob Services omfatter Indhold ejet af BackupBob ("BackupBob Indhold"). BackupBob Indhold er beskyttet af ophavsret, forretningshemmelighed og andre love og BackupBob fastholder alle rettigheder til BackupBob Indhold og  BackupBob Services.

      BackupBob giver dig hermed en begrænset, opsigelig, ikke sub-licenserbar licens til at reproducere og fremvise BackupBob Indhold (undtagen enhver form for software kildekode) udelukkende til personligt brug og i forbindelse med besøg på BackupBob Websites og brugen af BackupBob Services.

      Uden at begrænse det ovenstående, tager BackupBob ikke på nogen måde ejerskab af eller ansvar for services, produkter eller intellektuelle rettigheder og ejendom ejet af Vores forretningspartnere, forhandlere eller andre.
  3. Ophavsret
    1. Du må ikke dele, distribuere eller på anden måde reproducere værker beskyttet af ophavsret, varemærker eller anden information ejet af andre uden forudgående at have opnået ret til dette på skrift.

      Det er BackupBob politik at lukke brugerkonti for Brugere som krænker andres ophavsret såfremt vi modtager besked herom fra rettighedshaveren eller dennes juridiske repræsentant.
    2. Uden at begrænse det foregående; Hvis du mener at dine værker er blevet kopieret eller delt på BackupBob Services på en måde som krænker din ophavsret bedes du venligst give Os følgende oplysninger:
      1. en digital eller fysisk signatur af den person som er autoriseret til at handle på vegne ophavsretshaveren;
      2. en beskrivelse af det ophavsrets beskyttede værk som du hævder er blevet misbrugt;
      3. en beskrivelse af hvor på BackupBob Services det værk som du hævder krænker din ophavsret er at forefinde;

      4. din adresse, telefonnummer og emailadresse;
      5. en skriftlig erklæring underskrevet af dig om at du i god tro mener at den omstridte brug af værket ikke er tilladt af rettighedshaveren, dennes agent eller loven;
      6. en skriftlig erklæring, udformet under strafansvar, om at ovenstående information er nøjagtig og at du er rettighedshaveren eller autoriseret til at handle på rettighedshaverens vegne;
  4. Betaling
    1. Alle opkrævninger og betalinger sker i overensstemmelse med de priser der løbende oplyses på Vores website.
      Der tages forbehold for fejl og mangler i de oplyste priser. Alle betalinger til BackupBob forfalder og skal ske forud for benyttelsen af BackupBob Services.
    2. Vi forbeholder Os retten til, når som helst og uden forudgående varsel, at ændre prisstrukturen, herunder at ophøre med at tilbyde gratis brug af delelementer, af BackupBob Services.
      BackupBob informerer Brugere om prisændringer via email. Du beslutter selv om du fortsat vil benytte dig af BackupBob Services.
      Din fortsatte brug af BackupBob Services efter en sådan prisændring opfatter Vi som din accept af prisændringen.
      Betaling er forfalden på udløbsdagen af den tidligere abonnementsperiode (måned, kvartal, år) og som fremgår af din ordrebekræftelse eller faktura indtil Vi modtager din skriftlige opsigelse i overensstemmelse med punkt 6.2.
    3. Alle omkostninger for brugen af BackupBob Services betales forud og dit abonnement bliver automatisk fornyet på udløbsdagen for den tidligere periode (år, kvartal eller måned) på hvilken betaling for den følgende periode forfalder. Hvis du ønsker at opsige dit abonnement skal det ske i overensstemmelse med punkterne beskrevet i afsnit 6.1 - 6.4 nedenfor og før en ny abonnementsperiode starter.
    4. Hvis dit abonnement opsiges i henhold til punk 6.4 er du berettiget til tilbagebetaling af gebyret for den resterende del af den igangværende abonnementsperiode.
      Du er ikke berettiget til refundering af din betaling hvis dit abonnement opsiges, uanset af hvilken årsag, bortset fra det i punk 4.6 nævnte.
      Refundering sker til den oprindelige betalingsform.
    5. BackupBob kan, på egen foranledning, træffe beslutning om refundering af din tilbageværende abonnementsperiode, men er ikke forpligtiget til det bortset fra hvis dit abonnement opsiges i overenstemmelse med punkt 6.4.
  5. Gratis Prøveperiode
    1. Når BackupBob Services tilbydes med gratis prøveperiode vil betaling blive opkrævet ved påbegyndelsen af en ny abonnementsperiode (år, kvartal eller måned).
    2. Fornyelsesdatoen for abonnementet sættes til den dag den annoncerede prøveperiode udløber.
    3. Såfremt du ønsker at opsige dit abonnement i løbet af den gratis prøveperiode skal dette ske i overenstemmelse med punk 6.2 nedenfor.
    4. Såfremt brugen af BackupBob Services ikke opsiges inden prøveperiodens udløb fortsætter din adgang til BackupBob Services og betaling opkræves på normale vilkår.
  6. Løbetid og Opsigelse
    1. Disse Betingelser er gældende, selv efter dit ophør med brugen af  BackupBob Services.
    2. Du kan til hver en tid opsige dit abonnement ved at kontakte salg@backupbob.dk.
    3. BackupBob kan suspendere eller opsige dit abonnement  uden varsel hvis du:
      1. ikke overholder dine betalingsforpligtelser eller ved for sen betaling.
      2. bryder vilkårerene angivet i disse Betingelser.
      3. er en virksomhed og du træder i betalingsstandsning, kommer under administration, indgår forlig med dine kreditorer eller indgiver konkursbegæring eller bliver begæret konkurs.
    4. BackupBob forbeholder sig rettent til, til hver en tid og uden varsel at opsige dit abonnement.
  7. Fortrolighed
    1. Brugen af BackupBob Services også reguleres desuden af Vores Fortrolighedserklæring som regnes som en del af Betingelserne via denne reference.
  8. Skadesløsholdelse
    1. Du accepterer at holde Os skadesløse, og vedblive at holde Os skadesløse, mod ethvert brud fra din side af denne aftale og eventuelle erstatningskrav mod os fra en tredjepart som følge af levering af BackupBob Services fra Os til dig og din brug af BackupBob Services, inklusive, uden begrænsning, alle krav, handlinger, procedurer, tab, ansvar, erstatninger, omkostninger, udgifter (herunder rimelige sagsomkostninger og andre udgifter), uanset hvordan de er opstået eller pådraget os som følge af din overtrædelse eller manglende overholdelse af nogen af ​​vilkårene i Betingelserne og ligeledes hvis en hvilken som helst form for Indhold uploadet af dig fører til at BackupBob bliver erstatningspligtig over for tredjemand.
  9. Ansvarsbegrænsning
    1. BackupBob kan ikke holdes ansvarlig for nogen former for ukorrekt eller unøjagtigt Indhold som uploades på BackupBob Websites eller i forbindelse med BackupBob Services, uanset om det forårsages af BackupBobs Brugere eller noget af det udstyr eller programmering tilknyttet som udnyttes af BackupBob Services.
    2. BackupBob er ikke ansvarlig for eventuelle problemer eller tekniske fejl i telefonnet eller linjer, online systemer, servere eller udbydere, computerudstyr, software, svigt af e-mail eller afspillere på grund af tekniske problemer eller trafikpropper på Internettet eller på nogen af BackupBob Services eller kombinationer heraf.
    3. BackupBob er ikke ansvarlig for fejl, udeladelser, afbrydelser, tab, sletning, defekter, tyveri, ødelæggelse eller uautoriseret adgang til eller ændring af enhver form for Indhold, du uploader til BackupBob Services.
    4. BackupBob Websites kan indeholde links til eksterne websites. BackupBob er ikke ansvarlig for indholdet, nøjagtigheden af eller holdninger ytret på sådanne websites og sådanne websites bliver på ingen måde undersøgt, overvåget eller kontrolleret for nøjagtighed eller fuldstændighed af BackupBob.

      Links til eksterne websites fra BackupBob Websites indebærer ikke Vores accept eller påtegning af det pågældende website af BackupBob.
      Når du besøger disse tredjeparts websites sker det for egen risiko og ansvar.
      BackupBob tager ikke ansvar for tredjeparts reklamer, som er lagt på BackupBob Websites eller transmitteres via BackupBob Services og tager heller ikke ansvaret for de varer eller tjenester, som dets annoncører tilbyder.
    5. BackupBob er ikke ansvarlig for nogen form for handlinger udført online eller offline af en Bruger af BackupBob Services.
    6. Alle betingelser, vilkår, formuleringer og garantier i forbindelse med BackupBob Services som ikke er udtrykkelig givet i henhold til Betingelserne, uanset om de er indført ved lov eller i kraft af loven eller på anden måde, herunder og uden begrænsning, underforstået garanti for tilfredsstillende kvalitet eller egnethed til et bestemt formål, frasiges i det omfang det er muligt i henhold til gældende dansk lovgivning.
    7. Vores samlede totale ansvar overfor dig for ethvert krav vedrørende kontrakt, erstatning, forsømmelse eller på anden måde som følge af eller i forbindelse med levering af BackupBob Services skal være begrænset til den betaling, der ydes af dig i forbindelse med den eller de tjenesteydelser, der er genstand for noget sådant krav.
      Konkret skal vores samlede totale ansvar over for dig for sådanne krav, som ovennævnte være begrænset til det beløb, der betales for den igangværende abonnementsperiode (år, kvartal, måned osv.), uanset længden af dit kundeforhold.
    8. Du frasiger dig retten til at forfølge krav mod OS, som ikke er rejst senest 1 måned efter de er opstået.
    9. Under ingen omstændigheder skal Vi holdes ansvarlige over for dig for eventuelt tab af forretning, kontrakter, overskud eller forventede besparelser eller for noget andet indirekte eller direkte økonomisk tab eller følgeskader af nogen art.
  10. Non-Waiver
    1. Ingen, fra vores side udvist, overbærenhed med eller undladelse af, at håndhæve en bestemmelse, som du er underlagt, må påvirke vores ret til at håndhæve en sådan bestemmelse på et senere tidspunkt, ej heller skal dispensation fra eller overbærenhed med enhver overtrædelse af bestemmelser i Betingelserne, opfattes som at være eller anses for at være et afkald på en eller flere bestemmelser i sig selv.
  11. Law
    1. Disse Betingelser skal reguleres af og fortolkes i overensstemmelse med dansk ret og du giver hermed dit samtykke til udelukkende at underkaste dig de danske domstoles jurisdiktion.
  12. Overskrifter
    1. Overskrifter er medtaget alene for nemheds skyld og skal ikke påvirke fortolkningen af Betingelserne.
  13. Fuldstændige Aftale
    1. Disse Betingelser sammen med eventuelle dokumenter, der udtrykkeligt er nævnt i dem, udgør den fuldstændige aftale mellem os om det beskrevne emne og afløser alle tidligere aftaler, arrangementer, samarbejder eller forslag, skriftlige så vel som mundtlige: mellem os i forhold til sådanne sager.
      Ingen mundtlig forklaring eller mundtlige oplysninger, der gives af nogen af parterne skal påvirke fortolkningen af ​​Betingelserne.
      Ved accept af disse Betingelser bekræfter du, at du ikke har lagt nogen anden forståelse eller fortolkning af vilkårene end den der udtrykkeligt er beskrevet i Betingelserne, til grund for indgåelsen af aftalen og accept af Betingelserne.

Dato for sidste ændring
Disse Betingelser blev sidst ændret 15. august , 2011.