FAQ - De oftest stillede spørgsmål

Generel Information

Genskab Dine Data

Mobil Apps

BobDrive

Hvor opbevares mine filer?

Dine filer gemmes typisk både lokalt på din egen maskine og på vores top moderne datacentre.
Når dine filer er gemt begge steder er du sikker på de altid er tilgængelige og sikret mod tab.

Vores datacentre anvender alle de moderne teknologier man forventer sig af et professionelt datacenter, lige fra klimakontrol og døgnovervågning til kraftig kryptering af forbindelser og data.

Vores hoveddatacenter er beliggende i London.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvad er BackupBob?

BackupBob udbyder backupløsninger af høj kvalitet til både private og virksomheder.
Vi tilbyder tre stærke og brugervenlige løsninger, som vi roligt tør sige giver konkurrenterne baghjul:

  • BobDrive
    Den simple, pålidelige og sikre måde at gemme dine filer online. Vi opbevarer dine filer i topmoderne datacentre.
    Hvis du mister dine filer, overskriver dem, mister din computer eller hvad der nu kan ske, kan du hurtigt og enkelt genskabe dem, uanset hvor du er.
    Vi gemmer op til 30 versioner af alle dine filer, så hvis du er kommet til at overskrive et dokumentl på din computer eller gik lidt for langt da du redigerede billedet af onkel Anders kan du når som helst gå tilbage til en tidligere version.

    Du får ubegrænset plads og vi har ingen hastighedsbegrænsninger.
    Med BackupBob er det slut med besked om at du skal tilkøbe mere plads eller at sidde og trille tommelfingre mens filoverførslerne slæber sig afsted.
    Det er ret fedt, ikke? 
  • BobDrive Sync
    Automatisk synkronisering af filer mellem alle dine computere.
    Sync fungerer som en USB-nøgle med kæmpe kapacitet, bortset fra du ikke behøver at bekymre dig om hvor du efterlod den.
    Din BobDrive Sync er tilsluttet som et separat drev på din computer og alt, hvad du lægger på det, vil automatisk blive kopieret til både din online lagerplads og enhver anden computer, hvorpå du installerede BackupBob softwaren.

    Ændringer, der foretages på én enhed replikeres på tværs af alle dine andre computere.
    Vi er sikre på at du ikke kommer til at savne det der "Uh-oh ... jeg glemte at kopiere præsentationen fra min hjemme-pc til den bærbare"- øjeblik.
  • BobDrive Pro
    Den perfekte løsning til dig der vil have alle fordelene fra både BobDrive og BobDrive Sync i ét samlet produkt - og så til en skarp pris.
    Du kan tage backup af alle dine computere og synkronisere filer mellem dem og meget, meget mere.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvorfor skulle jeg have brug for BackupBob?

Dine filer er ikke bare data. Det er dyrebare minder, afgørende forretningsdokumenter, vigtige e-mails, utallige timers arbejde.
Det er blod, sved og tårer. 

Alle computerbrugere har oplevet tab af data i en eller anden grad.
Ofte er det bare mindre uheld som koster dig et par minutters ekstra arbejde eller måske et halvpinligt opkald til it supporten eller et familiemedlem.
Det kommer du nok over, ikke sandt?
Men at miste de dyrebare bryllupsbilleder, ferieminderne eller forretningskritiske data kan resultere i en den totale krise.
Men det kun sker jo kun for naboen... Det kommer ikke til at ske for dig, vel? 

Vi bryder os ikke om at være sortseere, men vi kan simpelthen ikke ignorere fakta:

  • 25% af alle computerbrugere oplever forskellige former for datatab hvert år (Ifølge en undersøgelse foretaget af Gartner Group)
  • 70% af mindre virksomheder der oplever større datatab lukker og slukker inden for et år. (Ifølge en undersøgelse foretaget af PWC)
  • De gennemsnitlige omkostninger ved en enkelt hændelse, med datatab til følge, beløber sig til omkring 20.000.- kr. i tabt produktion, udgifter til teknisk assistance og værdien af selve de tabte data. (Kilde: http://gbr.pepperdine.edu/2010/08/the-cost-of-lost-data/).

Vi kunne fortsætte listen, men du har sikkert fanget pointen. Det er bedre at forebygge end at helbrede.

De filer, du gemmer på din computer - fotos, musik, videoer, e-mails og dokumenter - bliver i stigende grad mere og mere værdifulde, men du kan så nemt  miste dem. Harddisk svigt, brand, tyveri eller bare en uheldig brugerfejl kan udslette store mængder vigtigt indhold på få sekunder.

Før løsninger som BackupBob's BobDrive og BobDrive Sync kunne du kun sikkerhedskopiere dine data til cd'er, dvd'er, eksterne drev eller f.eks. backup-bånd, men alt dette kræver en indsats.
Du skal huske at gøre det, du skal dobbelt checke at det virker og de er omtrent lige så modtagelige for svigt, tab og ødelæggelser som selve pc'en.

BobDrive løser dette problem fuldstændigt ved at give en enkel, sikker og robust online backup-løsning.
Bare installer det, vælg hvilke filer og mapper du ønsker at tage backup af og glem så alt om det.
Der er ingen grund til at planlægge dine backups eller lade din pc være tændt om natten.
BackupBob sikkerhedskopierer dine filer mens du arbejder. Der er heller ingen grænser for hvor meget data du kan tage backup af, så det er helt problemfrit.

BobDrive Sync tager skridtet videre og giver dig et ekstra synkroniseringsdrev direkte på din computer.
Du kan se de samme filer på alle computere, du bruger - du kan bruge dem lige som enhver anden fil på din computer, men hvis du ændrer dem, vil de automatisk ændres på alle dine andre computere.
Du kan oven i købet både gennemse og redigere dine dokumenter online fra enhver webbrowser, hvor som helst.
Og du har selvfølgelig adgang til dine filer via din mobil når du er på farten.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Jeg har en ekstern harddisk, er det ikke godt nok?

At have en sekundær harddisk eller lignende til backup er klart bedre end ingenting.
Men der er nogle ting som du bør overveje i den forbindelse.
Der er forhold som gør at vores professionelt drevne datacentre er bedre end noget som helst du kan præstere som privatperson:

  • Vi gør brug af flere fysiske lokationer som er forbundet af redundante datanetværk.
  • Alle vores servere bruger RAID (Redundant Array of Independent Disks) af industriel kvalitet.
  • Vores datacentre er overvåget 24 timer i døgnet, 365 dage om året og beskyttet med avanceret adgangskontrol.
  • Vores servermiljø har automatisk klimakontrol som bl.a. indebærer temperaturkontrol, fugtighedsmålere og brandhæmmende foranstaltninger.
  • Vi tager aldrig vores harddiske med på kontoret eller til familiesammenkomst. De bliver aldrig glemt i toget, efterladt på bagsæddet af en varm bil eller tabt i en vandpyt.
  • Vi er professionelle. Vi lever af det her. Vi ønsker at du skal bruge din tid på det du holder aller mest af, og overlade alt det tekniske til os.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



I er meget billigere end konkurrenterne. Hvad er hagen?

Vi har indgået samarbejde med Industri-førende virksomheder.
Derfor er vi i stand til at tilbyde banebrydende backup løsninger, og vi er overbeviste om, at vores løsninger er mindst lige så gode som konkurrenternes.

Vi mener helt ærligt, ​​at mange andre firmaer tilbyder gode backup-tjenester, men ....

  • Vi begrænser dig ikke til kun én computer
  • Vi begrænser hverken din lagerplads eller din båndbredde.
  • Vi tilbyder ikke et basisprodukt for så, at flå dig senere når du finder ud af, at alle de smarte funktioner findes i den udvidede version.
  • Hos os får du hele pakken - til en langt lavere pris.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvor sikkert er BackupBob?

BackupBob er meget sikkert. Vores data hosting partnere anvender den nyeste teknologi til avanceret kryptering og sikring af deres servere.
I tekniske termer bruger vi AES algoritmen med 256 bit nøgler. Hvis du vil vide mere om hvor sikker algoritmen er kan du læse her: http://en.wikipedia.org/wiki/Advanced_Encryption_Standard.

Vi understøtter SSL ved filoverførsler mellem din computer og vores servere, så der er ingen risiko for at uvedkommende opsnapper data som uploades eller downloades.

Alle de filer du tager backup af placeres på flere fysiske lokationer og redundant harddware, så det er fuldt ud beskytter mod hardwarefejl og andre former for skader.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvad er minimumskravene til BackupBob?

BackupBob softwaren stiller følgende minimumskrav til dit system:1 GHz Intel or equivalent CPU

  • 512 MB RAM
  • Windows XP/Vista/7/Server 2003 eller nyere eller Mac OS X 10.6 eller nyere
  • Bredbåndsforbindelse
  • Internet Explorer 7 eller nyere/Firefox 2.0 eller nyere/Google Chrome/Safari
  • Nyeste version af Java og Flash.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvilke betalingsmetoder kan jeg benytte mig af?

BackupBob modtager en bred vifte af betalingskort.

De betalingskort som vores kunder oftest anvender er:

  • Mastercard
  • Visa
  • Visa/Electron
  • Maestro
  • JCB
  • Dankort

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvor ligger jeres kontor?

BackupBob er en underafdeling af Next Media Content Aps.
Vores adresse er:

BackupBob.com
c/o Unica Net ApS
Karlslunde Strandvej 76
DK-2690 Karlslunde
CVR. 35248021

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvad mener i med "ubegrænset" backup?

Vore BobDrive produkt har ubegrænset plads til backup.
Ubegrænset plads betyder ganske enkelt, at du kan tage backup af lige så meget data du ønsker uden at bekymre dig om det.

Vi begrænser heller ikke hverken antallet af computere du tager backup af eller den hastighed hvormed du uploader eller downloader data til og fra vores servere (båndbredden). Når vi siger ubegrænset, så mener vi det.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvad er forskellen på BobDrive & BobDrive Sync?

BobDrive er en simpel, dog kraftfuldt, online backup løsning. Du vælger hvilke filer og mapper du ønsker backup af og så arbejder BobDrive i baggrunden med at beskytte indholdet af dine filer og mapper, så du kan arbejde med noget andet og mere spændende end backup.


BobDrive Sync vores fleksible og innovative filsynkroniserings løsning, som giver dig adgang til dine filer uanset hvor du er.
Du kan se de samme filer på alle dine computere. 

BobDrive Sync vil ændre den måde du opfatter filer på. De er ikke længere blot statiske objekter på én computer. De følger dig hvor end du går så du aldrig mere behøver at bekymre dig om du nu huskede at kopiere dem til den anden enhed inden du tog hjemmefra.

Sammenlign de to løsninger side om side.

Tilbage til 'Generel Information'

Til Toppen



Hvordan genskaber jeg data fra min PC?

 

Takket være vores Restore Software er det enkelt og hurtigt at genskabe dine data direkte fra din PC.
Bare tryk på Start knappen i Windows og vælg "Alle Programmer", klik dernæst på mappen "BobDrive Restore" og start programmet.

Programmet viser dig en oversigt over de computere du har taget backup på.
Nu skal du blot vælge de filer du ønsker at genskabe.

Du kan downloade vores Restore Software fra din web portal ved at gå ind på dit_navn.bobdrive.com (se evt. din velkomstmail) eller ved at højreklikke på BackupBob logoet ved siden af uret i Windows og vælge "Web Portal".

På web portalen vælger du "Account Settings" i topmenuen og klikker derefter på "Software Download" i menuen til højre.

Tilbage til 'Genskab Dine Data'

Til Toppen



Hvordan genskaber jeg data via internettet?

Det er let at genskabe dine filer via Internettet.
Det eneste du behøver at gøre er at logge inpå din BackupBob Web Portal og klikke på fanebladet  "BobDrive" eller BobDrive Sync", alt afhængigt af hvilket backupløsning du har.F

Derefter vælger du blot hvilke filer og mapper du ønsker at downloade.

Adressen til din BackupBob Web Portal er f.eks. ditNavn.bobdrive.com.
Du finder informationerne i din velkomstemail.

Tilbage til 'Genskab Dine Data'

Til Toppen



Hvad er BobDrive Mobil App?

BobDrive Mobil app, kaldet Open Access, er en fantastisk måde at få adgang til dine filer via iPhone eller iPad.
Du kan gratis downloade den via Apple iTunes eller Apple App Store.

Med app'en kan du se dine BobDrive eller BobDrive Sync filer, læse dine dokumenter, afspille din musik eller se dine videoer når du er på farten, uanset hvor du er - altsammen streamet over 3G eller Wi-Fi.

Tilbage til 'Mobil Apps'

Til Toppen



Hvad nu hvis jeg ikke har en iPhone eller iPad?

Vores mobil apps er pt. kun udviklet til iPhone og iPad enheder, men du kan få adgang til dine filer fra vores mobil portal - bare log in på m.bobdrive.com fra en hvilken som helst smartphone.

Tilbage til 'Mobil Apps'

Til Toppen



Hvordan får jeg fat i jeres mobil app?

For at hente mobil app til dit BobDrive eller BobDrive Sync skal du bare søge efter "Open Access" i iTunes App Store.
App'en er gratis - alt hvad du behøver er adgangsoplysningerne til din BackupBob konto.
Når den er installeret kan du starte den og så spørger den efter dit emailadresse og adgangskode. Så er du igang.

Tilbage til 'Mobil Apps'

Til Toppen



Hvilke funktioner findes i app'en?

BobDrive mobil app'en er spækket med funktioner. Her er nogle af de bedste:

  • Gennemse dine filer på BobDrive, BobDrive Sync eller filer som andre har delt med dig via deres BobDrive Sync konto.
  • Åben Office, iWorks, RTF eller PDF dokumenter hvor som helst.
  • Se dine billeder eller lave dias shows
  • Stream alt din musik, og gennemse den sorteret efter album, kunstner, genre eller år - også selvom musikken ikke er i iTunes!
  • Stream videoer - uanset hvilket format de er i. Du behøver ikke engang at konvertere dem til iTunes formt først.
  • Upload billeder og video direkte fra din enhed til din BackupBob konto.

Tilbage til 'Mobil Apps'

Til Toppen



Vil der komme apps til andre enheder end iPhone/iPad?

Ja - Det er med i vores udviklingsplan!
Der er ingen sikker tidshorisont, men vi håber på at understøtte et større udvalg af mobile enheder i den nærmeste fremtid.

Så snart de bliver tilgængelige vil vi annoncere det på vores BackupBob Blog og på vores Twitter account.

Tilbage til 'Mobil Apps'

Til Toppen



Hvad er BobDrive?

BobDrive er en brugervenlig og sikker løsning til online backup.
Dine filer sikkerhedskopieres til en sikker online lagerplads så du hurtigt og nemt kan genskabe dine filer hvis de skulle blive slettet eller beskadigede.

BobDrive er nemt at installere og helt enkelt at benytte. Faktisk er det så nemt, at så snart installationen er fuldført, glemmer du sikkert alt om det.
Prøv gratis i 30 dage.

Tilbage til 'BobDrive'

Til Toppen



Hvordan downloader og installerer jeg Backup programmet?

For at downloade backup programmet BobDrive skal du blot logge ind på din web portal, klikke på fanebladet "Account Settings" og vælge "Software Download".
Siden viser dig hvordan du downloader og installerer den seneste version - det er nemt og tager kun få minutter.

Tilbage til 'BobDrive'

Til Toppen